Politisk indflydelse

DRRBs samarbejde med Dansk Erhverv betyder, at alle medlemmer af DRRB kan få rådgivning hos jurister med speciale i reklamejura og markedsføringsret. Dette skal sikre, at DRRBs medlemmer har det fornødne indblik i junglen af paragraffer som regulerer branchen. Et centralt område blandt DRRBs aktiviteter er at arbejde for, at branchens interesser tilgodeses i forbindelse med nye love og lovændringer. Det vil sige at sørge for, at DRRB bliver hørt af relevante myndigheder i forbindelse med for eksempel lovforslag og vejledninger. Et centralt område blandt DRRBs aktiviteter er at arbejde for at branchens interesser tilgodeses i forbindelse med nye love og lovændringer. Det vil sige at sørge for, at DRRB bliver hørt af relevante myndigheder i forbindelse med for eksempel lovforslag og vejledninger.

For bedst at kunne repræsentere medlemsbureauernes synspunkter, er DRRB jævnligt i kontakt med de offentlige myndigheder, andre branche- og forbrugerorganisationer, media og mediaorganisationer, ligesom DRRB spørger sine medlemmer om deres holdninger til politiske emner.

DRRB er selv repræsenteret i adskillige bestyrelser, udvalg og råd, som har relation til branchen, eksempelvis Det Internationale Handelskammer, Forum for Fødevarereklamer, Alkoholreklamenævnet, Dansk Selskab for Ophavsret og Rettighedsalliancen. På det internationale plan er DRRB medstifter af EACA (European Association of Communcations Agencies) og Nordisk Reklamebureau Forbund.

I løbet af de sidste år har DRRB været særlig aktiv på selvreguleringsfronten i forbindelse med reklamer for usunde fødevare rettet mod børn og unge, og på området for alkohol- og læskedrikreklamer. DRRB har bl.a. været med til at lancere den nye kodeks for usunde fødevarer. Læs mere på
www.kodeksforfoedevarereklamer.dk