Hver dag der bliver der udvekslet mange digitale kampagner mellem kreative bureauer, mediabureauer og netmedier. Alle tre parter har et fælles mål: at få afviklet online materiale som planlagt. Men der bruges for mange ressourcer på ”brandslukning” for at annoncører får det de har betalt for. Derfor skal kendskabet til retningslinjerne for håndtering af materiale og leveringstider højnes. DRRB og FDIM henstiller til, at parterne følger nedenstående retningslinjer.
Hvilke retningslinjer gælder?
Grundlaget for retningslinjer fremgår af rammeaftalen mellem DRRB og FDIM. Rammeaftalen foreskriver bl.a.:
- At kreativt materiale følger mediernes til enhver tid gældende bannerspecifikationer
- At kreativt materiale leveres til mediet 3 arbejdsdage før kampagnestart
Men hidtil er reglerne i de fleste tilfælde ikke blevet håndhævet. Det vil det fremover. Formålet er at højne den tekniske kvalitet af bannermateriale og medvirke til en bedre planlægning af bannermateriale for alle parter.
DRRB og FDIM henstiller til, at reglerne skal håndhæves med virkning fra fredag den 1. april 2011.
Hvad bør du gøre?
Som netmedie bør du være tilmeldt Interactive Ad System og løbende sørge for at ajourføre dine bannerspecifikationer. Det er gratis at være tilmeldt Interactive Ad System. Og som netmedier bør du følge FDIMs retningslinjer for bannerstandarder. Derudover bør du som netmedie teste materialet for eventuelle fejl og mangler senest 1 arbejdsdag efter levering. Det giver mulighed for, at vende tilbage til bureauet med det samme så materialet kan nå at blive rettet inden kampagnestart. For at dette skal kunne nås, er det vigtigt at leveringstider overholdes.
Som mediabureau bør du teste materiale i god tid inden levering til mediet. På den måde kan langt de fleste fejl fanges i tide. Det kan gøres med forskellige systemer. Eksempelvis Adforms Ad Center, som er gratis at benytte. Du kan også opdage fejl ved at sammenligne med bannerspecifikationer i Interactive Ad System. Desuden bør sikre at eventuelle rettelser til materialet er mediet i hænde senest 1 arbejdsdag før kampagnestart.
Som kreativt bureau bør du have øje for både bannerspecifikationer og materialeleveringen. Det er vigtigt, at materialet følger mediernes bannerspecifikationer meget nøje. Hertil bør du teste dit materiale via eksempelvis Adforms Ad Center og ved at sammenligne med bannerspecifikationer fra Interactive Ad System. Det er også vigtigt, at materialeleveringen sker i god tid, så både mediabureau og medier kan sørge for eksekvering af materialet som planlagt. Derfor bør du sørge for levering mere end mediets 3 arbejdsdage før kampagnestart!
Hvordan håndhæves retningslinjer og bannerstandarder i praksis?
Fra den 1. april 2011 vil netmedier følge retningslinjerne strengt. Det betyder, at netmedier vil operere med én fælles deadline: 3 arbejdsdage.
Materiale med dertilhørende korrekte klik- og tracking-tags skal følge netmediets bannerspecifikationer for at overholde deadline på 3 arbejdsdage. Såfremt materialet ikke overholder netmediets bannerspecifikationer bliver det ikke afviklet.
Materiale leveret mindre end 3 arbejdsdage før eksekvering kan blive afvist af netmedier uden kompensation. Det vil betyde, at annoncører kommer til at betale som aftalt uagtet fejlfrit materiale foreligger eller ej.
Download
Retningslinjer for bannermateriale og leveringstider