DRRB kommentar i Børsen: Ville det have skadet, hvis Sarah Lunds sweater havde været fra mærket Samsøe Samsøe?
Af direktør, Bjørn Karsholt, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
Product placement – eller produktplacering - er en af de reklameformer, der anvendes hyppigt rundt om i verdenen. Senest har et europæisk direktiv åbnet op for, at man i de europæiske medlemslande kan øge virksomheders muligheder for at reklamere for sine produkter på denne måde i tv serier, tv shows, film mv., der produceres og vises i et europæisk land. Denne mulighed vil Folketinget imidlertid ikke give de danske virksomheder, der ønsker at fange de danske forbrugers opmærksomhed.
Nej, i Danmark skal produktplacering fortsat kun rulle over skærmen, når den optræder i produktioner, der er produceret i udlandet. Danskere vil altså fortsat kunne se produkter som f.eks. Coca-Cola og Hilfiger bukser i udenlandske tv serier, men danske reklamebureauer må ikke træffe aftale om produktplacering af Netto, Arla mælk eller bukser fra Vero Moda i danske tv serier. Det er underligt, og virker til at være på kanten til det konkurrenceforvridende.
Det er ikke kun, når der konkurreres med udenlandske virksomheder, om danskernes opmærksomhed omkring et produkt eller en ydelse, at de danske virksomheder forfordeles af det danske forbud. Også i en eksportmæssig optik – dvs. i kampen om de udenlandske kunder – stikker forbuddet en kæp i hjulet på de danske virksomheders mulighed for at eksponere deres produkter.
Prøv at overveje den internationale reklame, som danske produkter ville få, hvis de blev vist i de film, der produceres herhjemme og vises i udlandet. Folketingets partier fremhæver gang på gang, at dansk eksport er vigtig i forbindelse med sikringen af fremtidige arbejdspladser og økonomien bag velfærdstatens overlevelse. Det klinger imidlertid temmelig hult, når bureauer andre steder i verden, kan vise deres klienters produkter for potentielle udenlandske kunder via product placement, og denne mulighed er frataget de danske reklamebureauer.
Dertil kommer, at partierne ved fortsat at berøve de danske bureauer muligheden for at anbefale product placement til virksomheder også mindsker de danske tv- og filmproducenters mulighed for at skabe sekundær finansiering til tv-serier, spillefilm, lette underholdningsprogrammer mv. Det gør dansk kulturliv fattigere. Og det rammer for eksempel TV2, der modsat TV3, som er placeret i England - hvor man har valgt at åbne op for produktplacering – ikke har mulighed for at løfte de økonomiske midler via indtægter fra denne type reklame.
I DRRB håber vi, at de danske politikere vil tage forbudet mod produktplacering i danske produktioner mv. op til revision, når de mediepolitiske forhandlinger indledes til foråret. Selvfølgelig skal vi ikke tillade placering af produkter, som der i forvejen ikke må reklameres for på tv så som tobak og receptpligtig medicin. Ligeledes bør produktplacering ikke henvende sig til børn, og der bør heller ikke åbnes op for skjult reklame. Men ville det være så galt, hvis en karakter som Sara Lund måtte reklamere for et dansk sweatermærke, når nu Carrie Bradshaw i Sex in the City må reklamere for en amerikansk computer, og James Bond må reklamere for en engelsk bil?